Vejprojektet igangsættes i uge 45 / 2022

Vigtig information fra Hestehøjvejens Grundejerforening

Det generalforsamlingens godkendte vejprojekt sættes nu i gang.

Vejprojektet kræver din opmærksomhed!

Arbejdet udføres i uge 45 – 2022

INDEN arbejdet påbegyndes

Hvis opkørsel (kaldet “opkant”), som er den lille asfalt-rampe til ens indkørsel ønskes, skal bestyrelsen informeres om dette senest d.  2. november 2022 enten via mail på opkant@hestehoejvej.dk eller læg et fysisk brev i formandens postkasse (nr. 18).
Senere tilmelding er ikke mulig; vær opmærksom på at tilmeldingen er bindende!

Opkanten koster 125 kr. pr meter som opmåles og udregnes af vores entreprenør. Vores kassér sørger for opkrævning.

Grundejere hvis grund støder op mod stierne bedes sørge hæk ud mod stien er klippet og evt. ukrudt fjernet, således vi undgår ekstraregning i forbindelse med arbejdet.

UNDER arbejdets udførelse

Parkering på selve vængevejene eller stierne i uge 45 er IKKE mulig.
Eventuelle parkeringer/blokeringer på vængevejene i denne periode vil resultere i at arbejdet IKKE kan udføres på den givne vængevej. Omkostninger ved manglende mulighed for arbejdsudførelse, vil blive videresendt til den enkelte grundejer (grundejer er også ansvarlig for eventuelle håndværkere mv. som er skyldig heri). Ekstra omkostninger starter ved minimum kr. 3.000. Entreprenør vil sørge for evt. dokumentation.

EFTER arbejdets udførelse

Arbejdet finansernes grundlæggende ud fra tidligere års indbetalt kontingenter.

Tilvalg af “opkant” afregnes særskilt hos den enkelte grundejer med en betalingsfrist på 14 dage efter udsendt opkrævning (da vi har kort betalingsfrist hos entreprenør).

Eventuelle økonomiske overraskelser i forbindelse med vejprojektet afregnes solidarisk indenfor den bevilgede økonomiske ramme på max. 1200 kr./grundejer.

Mange hilsener

Bestyrelsen på Hestehøjvej